Flo's Diner - Mad uden fedt - Opskrifter sund mad.

De sidste par dage er der kommet en mindre strøm af kommentarer på gamle indlæg her i Dineren – som om, jeg pludselig er blevet rykket frem som ugens glade feature i søgemaskinerne eller et eller andet. Indlæg om mad, vel at mærke. Og nååååh ja, det var jo faktisk det, der foregik her, før jeg begyndte at kategorisere alle indlæg som “Dinersnak” i stedet for noget med “aftensmad”, “fisk” eller de forjættede “kager”.

Jeg laver jo stadig fedtfattig mad, hver eneste dag, og madpakker til børnehavepigen. Jeg har vist bare nået et mæthedspunkt for, hvor meget og hvornår jeg gider skrive ned og fotografere maden, før den rammer spisebordet kl 18. Men jeg tænker stadig på min lille Diner her, når jeg støder på en sej vare eller får en intet mindre end genial idé. Når der kommer kommentarer ud af det blå, bliver jeg mindet om, at folk rent faktisk kan bruge mine opfindelser til noget. Og det er det aller, aller bedste. Jeg bliver så glad.

Så derfor har jeg lige et par ting, jeg gerne vil anbefale, nu jeg har tanken og jeres opmærksomhed.

Urtekrams mikropopcorn – de tilsætter ikke fedtstof overhovedet, så det er helt uproblematisk for os at spise dem. Man skal lige vænne sig til, at saltet ikke klistrer så godt fast til popcornene, men man kommer over det.

LOW spegepølse fra Aalbæk. Den er lavet på bresaola og smager derefter; meget delikat. Her er virkelig smag for pengene, og jeg har sådan savnet en god oksespegedreng i køleskabet – og selvfølgelig også at kunne give min datter noget. Og voila! Jeg har skrevet og takket Aalbæks kundeservice, uden at høre noget dog, men det er virkelig banebrydende at den slags pålæg laves low-fat OG velsmagende. Jeg ønsker dem succes med succes på. Den fås i fire smagsvarianter.

Så er vi her, nu er vi her endelig. I vores nye lejlighed. Hvor vi skal bo og være og leve LÆNGE.

Jeg maler og rumsterer og henter-bringer og observerer de lokale og forsøger at regne det ud. Det her med at flytte et sted hen, som har alt det, jeg har brug for og har længtes efter; overskud, fred, sikkerhed, sundhed. Ro om natten og duftende syrener. Lethed, i en vis forstand. Som modsætning til al den tyngde, jeg har slæbt rundt på de sidste 3 år, og den uro, der omgav os på Nørrebro. For med alt det dejlige følger også en god og synlig portion af en livsstil, som jeg definerer som meget modsat mig selv.

Der holder en Jaguar parkeret på den vej, vi går til børnehave ad. Når jeg kigger over på min genbobygning er det virkelig noget flashy stads, de har stående i vinduerne. Store buddhaer og mega designerlamper og enorme orkideer. Pengene sidder bare løsere her. Sådan er det, og det er da dejligt for dem, der har dem. Virkelig, det synes jeg. Tænk hvis jeg havde den slags penge – jeg ville også have en del mere frihed til at vælge. Der, hvor det nager mig er, når det bliver prangende. Jeg er ikke en på-det-jævne-på-det-jævne-protestant med janteloven hængende fra hoften, men jeg er opflasket med, at selv når det var trangt, så hjalp man dem, der havde mindre end en selv. At kunne forsørge sin familie og passe godt på dem var nok. Derfor byder det mig bare grundlæggende i mod at vise ting frem, udelukkende fordi de er dyre.

Men så er det jo heller ikke værre. Jeg forsøger at iføre mig den antropologiske brille og fniser for det meste bare af det hele – inklusiv min egen forargelse. Her er korte læderjakker, store stjernetørklæder, stramme hestehaler, Helleruprøjsere og sort, gråt og mere gråt en del af den feminine uniform. Og mange af de mænd, der afleverer unger i børnehaven er i jakkesæt eller sådan noget tight løbe/cykle-tøj. Der er lige åbnet en lyserød butik som hedder Kys & Kram over gaden. Med børnetøj. Der ligger også en dametøjsbutik i nærheden, som hedder et eller andet grotesk i retning af Ophelia Emmeline Tuttenutprik. Nuff said.

I vores lille hovedstad er det bemærkelsesværdigt, så hurtigt folk i samme nabolag begynder at spejle hinanden. Vi gør det jo over hele byen. Pludselig kan jeg tydeligt se Nørrebro i min egen garderobe. Uden at det er hverken værre eller bedre eller noget – jeg synes bare, det er tosset. Og det vil med garanti ændre sig, uanset hvor meget jeg stritter imod. En dag køber jeg også et stjernemønstret gråt tørklæde til 500 kroner og går i Netto i Helleruprøjsere, selvom solen skinner. Jeg vil vædde på det.