10 julegaveidéer til madglade børn

24 nov 2010 af Flo, 12 Kommentarer »

I min verden er noget af det vigtigste, at min datter lærer at holde af mad. Indkøb, vurdering, smag, madlavning, anretning, spisning, bordhygge – hele molevitten. Også hvor maden kommer fra, i det omfang det nu kan fortælles og opleves fra stenbroen. Jeg vil have hende med til det hele, og vi gør vores bedste for at køre madglæde ind med skeer.

I den ånd kommer her 10 julegaveidéer til dine børn eller børn, du kender – gaver, som på en eller anden måde gør mad sjovere.

Apropos vil jeg anbefale bloggen Cooking With My Kid, som handler om at lave mad til børn, men især MED børn!

PS: Der er præcis en måned til juleaften, så du kan godt nå at bestille fra udenlandske websites.

Pebersvend. Legohoveder som salt-og-peber-bøsser (jeg ved ikke, om det der med bøsser skal tages bogstaveligt?) Koster ca. 100 kroner her.

Puslemad. Sandwichcutters er desværre ikke noget, vi ser så meget af herhjemme, men i landet, hvor alt er opfundet,  findes en del – f.eks. disse sjove puslespilsudstikkere. Koster ca. 85 kroner her.

Madfjæs. Hvis man ikke vil have, at børnene leger med maden, skal man ikke købe den her. Men jeg synes, at man SKAL lege. Og at det her er en vildt sjov ting. Food Face tallerken koster ca. 65 kroner her.

Suuug. Gør-det-selv-sugerør er fis og ballade for små nørder, såvel som store. Vand til maden bliver bare sjovere, hvis man skal suge det hele vejen rundt om spisebordslampen først. DIY Strawz koster fra 50 til 125 kroner her.

Små kokke. Børn har tit deres eget bestik, så hvorfor ikke også give dem deres egne køkkenredskaber? Head Chefs koster fra 40 kroner her.

Heldig kartoffel. Gider du skrælle kartoflerne, skat? Naaaj moar bliver måske til ja!, hvis det er abeskrælleren, der skal i sving. Koster ca. 65 kroner her.

Næsvis. Jeg må indrømme, at jeg selv  har haft de her engangskopper stående i et par år, og hevet dem frem med et triumferende smil et par gange. Børn elsker dem, skulle jeg hilse og sige. Pick your nose cups koster ca. 50 kroner her.

Robotkager. Cupcakes bliver altid promoveret som noget med lyserødt glimmerdrys og max cute-factor. Men hvad med de børn, der synes, robotter er sejere end prinsesser? Yumbot kageforme koster ca. 110 kroner her.

Forklædning. Mister Chef, hedder forklædet her, og det er lavet af noget, som kan tørres af.  Så fint til den lille grand chef. Og slet ikke tøset. Koster ca. 70 kroner her.

Æggeur. Når kagen er færdig, stikker kyllingen her hovedet op og pipper. Sjov ting til minimale køkkenskrivere. Koster ca. 110 kroner her.

Tags:, , , , ,

12 Kommentarer

  1. Malene Hollmann siger:

    Fantastiske ting du har fundet til de små poder, Fie!

  2. Bitten siger:

    ØV, blev færdig med min mors pakkekalender i går og så kommer der bare 10 rigtig gode bud på pakkekalender-pakker…. Det er så sejt med mad-pakker! Skal da have nogen børn, så jeg kan få fingre i noget lidt sjovere køkkengrej. :-)

  3. Øglemor siger:

    Håhr – den er sej, den der puslespilsdims. Sådan en vil jeg (eller… Øglen, selvfølgelig… ahem..) have :-)

  4. Cecilie siger:

    Verdens måske sejeste blogindlæg, jeg vil jo have ALLE de der ting – og jeg er altså 19…

  5. Geniale ideer… klapper i mine hænder! Og vil ha de salt/peber LEGO-banditter… også selvom jeg hverken har eller er et barn ;)

  6. Carportognoia siger:

    De næsekopper er fantastiske… så fantastiske, at jeg straks løw ind for at købe dem. Og fandt ud af, at de vil have 46 dollars (!!!) for at sende dem til mig. Det er næsten fem gange mere, end kopperne koster. Ævbæv. Der er nogen, der må tage dem med hjem fra USA til mig snarest…

    • Flo siger:

      Oh my gawd! Ja, det er sgu for dyrt. Måske er det billigere hos amazon eller på ebay? Jeg købte mine i Urban Outfitters, men jeg ved ikke, om de stadig har dem.

Skriv kommentar

Kom indenfor! Jeg hedder Fie, og dette er Flo’s Diner. En blog om hverdagsopskrifter og madoplevelser, som er fri for fedt og frelste attituder. Mere

Gratis e-mag til dig

Søg ...

Flo's tweets

fiepipfiepip: Me and my gingerbread latte #starbucks #bilka #fields #megayay @ Starbucks Bilka Fields http://t.co/RiJx51TO
2 years ago from Instagram
fiepipfiepip: Smukke damer, der ved hvad de snakker om trendwise. Dem kan vi lide. Tag et kig. http://t.co/AzsPK1F4
2 years ago from web
fiepipfiepip: Ka' du lide pizza? Ja, også mig. Er nomineret i den her, og vil blive glad for en stemme: http://t.co/49ZfbXKx
2 years ago from web
fiepipfiepip: JAAAA allemand, kom og støt årets Geek Girl Meetup 2012 | booomerang.dk - crowdfunding på dansk http://t.co/ih7RJYe3
2 years ago from Tweet Button

Translate me

    Translate to:

Arkivet

Kagerullen

© 2014 Flo’s Diner / Fie Lundsgaard Olsen. All rights reserved. Powered by Wordpress.

Om hjemmesiden - Copyright & vilkår - Statistik & annoncering - Kontakt - Tak