Æbletærte m. makronlåg

15 jan 2011 af Flo, 3 Kommentarer »

Udfordring: Lav lige en tærte uden fedtstof – altså uden smør. Reaktion: Tabt underkæbe. Løsning: Overraskende indlysende dej med sirup.

Så værs’go, Cecilie og Helle!

Jeg har også amerikanske venner på sagen, så det kan sagtens være, der kommer en mere ”autentisk” opskrift snart, men den her er rigtig, RIGTIG mumset.

(…og jeg forestiller mig, at man sagtens kan lave den med halve pærer, ferskener eller blommer, når sæsonen er lidt mere sensommerlig.)

Tærtedej:

  • 300 g hvedemel
  • 1,2 dl sirup
  • 0,5 dl minimælk

Fyld:

  • 2 store æbler (fik ikke nogen vægt på dem, men de var stooore)
  • kanelsukker

Makronlåg:

  • 4 æggehvider
  • 300 g makronrasp

Tærtedejen samles og æltes godt igennem. Hvis det smuldrer meget, så giv den en sjat mælk mere, mens du ælter.

Dejen rulles ud. Oliér tærteformen med en lille smule madolie – det behøver ikke være mere end en tsk., bare det bliver fordelt over hele formen. Læg dejen i tærtefadet og skær kanterne af.

Æblerne skrælles, skæres i både/skiver og lægges i tærten. Drys rundhåndet med kanelsukker – og hvis du har lyst, kan der også drysses rosiner på.

Pisk æggehviderne stive og vend makronraspen godt i med en dejskraber. Fordel massen over tærten.

Bages ved 200 grader i 25 minutter.

Server med græsk yoghurt 2%, fromage frais, skyr eller en anden slægtning.

Tags:, ,

3 Kommentarer

  1. Vibeke siger:

    Kan næsten mærke hvordan det sprøde låg knaser skønt.

  2. Helleq siger:

    Takker atter en gang :)

  3. Ida siger:

    Mmmmmm bare lækkert!
    Jeg gjorde dog det at jeg lavede min egen “makronrasp” af finthakkede mandler, havregryn, lidt sukker og tørrede grove brødkrummer! og det var dog fantastisk!
    Og jeg ved ikke om min form blot har været for lille min havde rigelig dej som heller ikke nåede at blive hel færdig før toppingen!
    Men muuums for en kage! tak for den og mange andre lækre opskrifter (:

Skriv kommentar

Kom indenfor! Jeg hedder Fie, og dette er Flo’s Diner. En blog om hverdagsopskrifter og madoplevelser, som er fri for fedt og frelste attituder. Mere

Gratis e-mag til dig

Søg ...

Flo's tweets

fiepipfiepip: Me and my gingerbread latte #starbucks #bilka #fields #megayay @ Starbucks Bilka Fields http://t.co/RiJx51TO
2 years ago from Instagram
fiepipfiepip: Smukke damer, der ved hvad de snakker om trendwise. Dem kan vi lide. Tag et kig. http://t.co/AzsPK1F4
2 years ago from web
fiepipfiepip: Ka' du lide pizza? Ja, også mig. Er nomineret i den her, og vil blive glad for en stemme: http://t.co/49ZfbXKx
2 years ago from web
fiepipfiepip: JAAAA allemand, kom og støt årets Geek Girl Meetup 2012 | booomerang.dk - crowdfunding på dansk http://t.co/ih7RJYe3
2 years ago from Tweet Button

Translate me

    Translate to:

Arkivet

Kagerullen

© 2014 Flo’s Diner / Fie Lundsgaard Olsen. All rights reserved. Powered by Wordpress.

Om hjemmesiden - Copyright & vilkår - Statistik & annoncering - Kontakt - Tak