Sæt i værk
Hvis mit liv lige nu var et lagkagediagram, ville det være noget med, at der var 49 procent positivt, fremdriftsfyldt flødebollefyld og 49 procent nedturslortebrun møgcreme. Og så 2 procent ubestemmeligt som-vinden-blæser-krymmel.
Kender I det?
Jeg lader mig fortælle, at sådan er januar, når man er en iværksættertype. Hende, der sagde det til mig, er et menneske, jeg virkelig beundrer og sætter pris på, men jeg kunne ikke undgå at smile lidt over at blive kaldt iværksætter.
For ærlig talt bliver der ikke sat meget i værk around here for tiden.
Det hele bølger voldsomt op og ned. Siden klokken slog 2011, har det været som om, hver eneste dag indeholdt noget, jeg virkelig synes, jeg kunne glæde mig over – et lille plus, der hen ad eftermiddagen blev afløst af noget minuskarma, der hældte en stor, led spand isvand ned ad ryggen på mig.
Bøj nakken, din lille lede Sisyfos, du skal ikke tro, du er noget.
Jeg sidder mest og undres – og nogle gange bliver det da også til lidt ukvemsordsforstoppelse.
For når man står her på tærsklen til det liv, der skal defineres helt forfra, er det svært at vide, hvor man skal virke. Altså bogstaveligt talt som i fungere. Hvordan skal tandhjulene justeres, så de tikker helt rigtigt frem mod noget, man gerne vil?
Og kommer der mon nogen og smører systemet, så det måske glider lidt lettere? Det er ikke Tipstjenesten da. Eller det offentliges telefondamer. Eller influenzaepidemien.
Men sættes i værk og virkes, det skal der! Jeg fik da Dineren op at køre – with a little help from my friends – og så jeg kan vel også komme videre? Tage et skridt mere. Og så et mere. Og så et mere indtil jeg har taget alt det satans isvand og smeltet det om til bløde, rare bølgeskvulp.
Kom indenfor! Jeg hedder Fie, og dette er Flo’s Diner. En blog om hverdagsopskrifter og madoplevelser, som er fri for fedt og frelste attituder.
Oh yeah – good ol’ January! (bvadr!)
Ikke at det er til nogen trøst (tværtimod), men der vil komme meget af den der følelse fremover. Jeg tror mange der begynder på noget nyt, og især alle os uden lønmodtagerjob har det sådan fra tid til anden.
Nogle gange skal man prøve at ignorere det, og andre gange skal man tage sig en ventil-dag og give sig selv lov til lige at vende alle tankerne i hovedet, mens man kigger ind i væggen.
Men til syvende og sidst er det det hele værd. For trods sådanne tanker, dage – så er der også det modsatte, og dét er meget mere værd end alt andet.
You can do it! (sæt igang!)
Men du er ikke alene! (ved så ikke om det er en trøst, eller bare en oplysning).
Kram. Og skal vi så ikke bare sige, at februar bliver meget, meget bedre?
Det skal nok gå fremad altsammen, selv bitte små skridt frem ad, er jo stadig fremad. Jeg er sikker på at de kolde spande ned af ryggen går væk som de lysere tider dukker frem fra mørket.
Din diner er blevet supersej, og det er jeg sikker på at de andre ting du sætter i værk, selv med babysteps, også bliver!
God iværksætter karma kan altid bruges, og jeg sender en bette gnist af mit eget slunkne foråd af sted mod dig!