Citronhorn

8 mar 2011 af Flo, 3 Kommentarer »

Det ville aldrig falde nogen ind at putte så meget citron i almindelige boller – men når dejen rulles ud, trilles til fine små kagehorn og drysses med sukker, bliver det pludselig til en frisk og fyldig lille kagedelikatesse, man kan få til sin kaf’.

Det er lige før, det dufter af forår.

Citronhorn (16 stk)

  • 25 g gær
  • 1,5 dl minimælk
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 tsk revet citronskal (usprøjtet)
  • 1 tsk olie
  • et nips salt
  • et nips sukker
  • 350 g hvedemel
  • 1 æggehvide til pensling
  • rørsukker til drys
  • flormelis til drys

Lun mælken og opløs gæren i det. Ælt alle ingredienser sammen til en dej.  Lad den hæve en halv times tid.

Del dejen i to, rul den ud i cirkler og skær den i otte trekanter som man gør med pizza. Rul trekanterne fra den brede ende ind. Efterhæv 20 min.

Pensles med æggehvide, drysses med sukker.

Bag hornene i 10 min ved 200 grader. Køl lidt ned og drys med flormelis.

Opskriften er fra verdensmad.dk.

Tags:, ,

3 Kommentarer

  1. Ibs siger:

    Uh – og jeg har jo lige et par usprøjtede citroner liggende i køkkenet!

    ….mon ikke man kunne smøre lidt lemon curd ud på nogle af dem før bagning, sådan med fordel? Jeg prøver det!

  2. Sisse siger:

    Mmmm, jeg elsker ting med citron! Putter nærmest citron i alt. Så hvad mon jeg skal bage i dag? – ja, godt gættet.
    Jeg får virkeligt meget inspiration af din blog. Du kommer med så mange gode opskrifter, hyggelige billeder og fedtalternative indspark, og det er jeg altså vild med. At du ved det.

Skriv kommentar

Kom indenfor! Jeg hedder Fie, og dette er Flo’s Diner. En blog om hverdagsopskrifter og madoplevelser, som er fri for fedt og frelste attituder. Mere

Gratis e-mag til dig

Søg ...

Flo's tweets

fiepipfiepip: Me and my gingerbread latte #starbucks #bilka #fields #megayay @ Starbucks Bilka Fields http://t.co/RiJx51TO
1 year ago from Instagram
fiepipfiepip: Smukke damer, der ved hvad de snakker om trendwise. Dem kan vi lide. Tag et kig. http://t.co/AzsPK1F4
1 year ago from web
fiepipfiepip: Ka' du lide pizza? Ja, også mig. Er nomineret i den her, og vil blive glad for en stemme: http://t.co/49ZfbXKx
1 year ago from web
fiepipfiepip: JAAAA allemand, kom og støt årets Geek Girl Meetup 2012 | booomerang.dk - crowdfunding på dansk http://t.co/ih7RJYe3
2 years ago from Tweet Button

Translate me

    Translate to:

Arkivet

Kagerullen

© 2014 Flo’s Diner / Fie Lundsgaard Olsen. All rights reserved. Powered by Wordpress.

Om hjemmesiden - Copyright & vilkår - Statistik & annoncering - Kontakt - Tak