Sommer-hummerhale-hvidvins-haps m. gnocchi

27 apr 2011 af Flo, 6 Kommentarer »
Print Friendly

 

Det lyder utrolig fancy, og det smager også utrolig fancy – men det her er en betaversion, som sagtens kan gøres mere gourmet’et. Jeg forestiller mig noget med at købe friske hummerhaler på en havn i sommerlandet, plukke sin egen dild og sidde på en solbeskinnet terasse et sted med bare tæer. Den her er dog smækket sammen af hvad-der-var-i-køleskabet og i urtepotterne. Nemt, hurtigt, hamrende sommerlækkert.

Sommer-hummerhale-hvidvins-haps m. gnocchi

  • 150 g hummerhaler
  • et halv broccolihoved
  • 1 rød snackpeber
  • en stor dusk frisk dild
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl hvidvin
  • 1 spsk olie
  • salt + peber
  • gnocchi ad libitum

Hak hvidløget og steg det i knaldvarm olie. Hæld hummerhalerne i, og blanchér broccilien ved siden af. Hæld broccolien i, og steg godt igennem med tern af rød peber og drys finthakket dild over. Hæld hvidvinen i og lad det simre et par minutter, mens gnocchierne koger.

Mums filibaba.

Tags:, , , ,

6 Kommentarer

  1. Helle Joensen siger:

    Du ved godt, at der stadig er procenter i, selvom man koger alkoholen, ikk? 😉

    • Flo siger:

      Hmmm…. jeg troede faktisk, det fordampede. Men måske ikke på et par minutter. Anywho, så tror jeg nu ikke, barnet har taget skade. Hun fokuserede mest på gnocchierne og sin æblejuice :-)

      Nogen, der kan sige noget klogt om kogning og alkolhol?

  2. Uhmm, det ser godt ud :-)

    Mange hilsner
    Birthe

  3. Helle Joensen siger:

    Jeg mener at have læst, at selv efter en times kogning, er der 20-25% alkohol tilbage. Men det er der vel heller ingen der dør af..

  4. Casper Hofmann siger:

    ØØØØhhhhh
    20 25% alkohol er godt nok meget medmindre det er 25% af 14 % så passer det nok stadig ikke ___
    ethanol(alkohol) koger ved ca 62 grader så det er meget hurtigt væk

  5. Det ser bare SÅ lækkert ud, den må jeg snart lave med et godt glas hvidvin til :-)

    Dejlig blog i øvrigt 😉

Skriv kommentar

Kom indenfor! Jeg hedder Fie, og dette er Flo’s Diner. En blog om hverdagsopskrifter og madoplevelser, som er fri for fedt og frelste attituder. Mere

Gratis e-mag til dig

Translate me

    Translate to:

Arkivet

Kagerullen

© 2017 Flo’s Diner / Fie Lundsgaard Olsen. All rights reserved. Powered by Wordpress.

Om hjemmesiden - Copyright & vilkår - Statistik & annoncering - Kontakt - Tak