Cakepops, min bare

3 jun 2011 af Flo, 1 Kommentar »

Internettets magi har ledt mig sammen med et fantastisk menneske, som af grunde, der skal forblive hendes egne, skal følge stort set den samme fedtfattige vej som min datter. Den anden dag spurgte hun, hvad jeg mon mente om cakepops, og hvad man kunne stille op med dem. Jeg gik straks i tænkeboks.

De små overnuttede og kreativt dekorerede kage-på-en-pind-ting er jo dyppet i chokolade (eller det, som de indfødte kalder candy melts – en lille underlig hvid chokolade-baseret farvet kunstig sag, der smelter som kogechokolade) – og det går ikke.

Jeg drog til Specialkøbmanden på Frederiksberg – slaraffenland for det cupcake-elskende folk – efter slikkepinds-pinde. Som var udsolgt. Gik så i Tiger efter bordflag, som blev møjsommeligt pillet af deres pind. Gemte en kvart chokoladekage, som jeg bagte i går og ellers GODT kunne have spist på nuværende tidspunkt – og jeg rådførte mig med Klidmosteren, som altid er frisk med et godt råd. Royal icing i stedet for chokolade, sagde hun, og som sagt, så gjort.

Mase mase kage, trille trille kugler, sætte på pind, røre icing – og så gik det gudsjammerligt galt. For satan, hvor er det noget sticky stads, og de der pinde – ALT for uautoriseret en løsning, selv om jeg roste mig selv grundigt for at være både proaktiv og nyskabende fra det øjeblik, jeg fik idéen.

Jeg kunne overhovedet ikke styre det. Og det er ikke fordi, Klidmosterens gode råd var dårligt (jeg tror ikke den kvinde KAN give dårlige råd), men fordi jeg er en utålmodig kanalje, der IKKE, og jeg gentager IKKE, er skabt til at stå og fedte med små lede ting på en pind!

Jeg er ikke Martha Stewart. Jeg er ikke cute. Eller typen, der har hverken tid eller ork eller husmoderlig stamina nok til at stå og lave syvhundrede cakepops formet som legomænd eller gulerødder til min datters børnehave eller en eller anden casual pigekomsammen. Ej heller er jeg konditor. Som man jo nok skal være for at være virkelig dygtig til den slags pilleri.

Og nu spørger jeg så mig selv, hvad det var, jeg havde gang i.

Jeg ville helt vildt gerne bevise, at det kunne lade sig gøre, for jeg er jo efterhånden ret så træt af, at alting skal pladres ind i chokolade. Jeg ville gerne tage et lækkert billede til Flo’s Diner. Gøre noget (imponerende) ved den larmende stilhed, der har hersket her i en måned. Gerne gøre min internet-ven glad. Og bevise over for dem, der giver mig gode råd, at jeg ikke er en komplet spade. OG måske få folk til at smide et lod med mit navn i den der konkurrence om Danmarks bedste madblogger, som jeg er nomineret til.

Men det, jeg fik, var syv grimme stykker kage gledet ned af hver deres pind med grim glasur på. Og tre nogenlunde pæne, der stod prikket ned i et æble (ja, for jeg havde jo ikke andet, vel) midt på køkkenbordet og grinede af mig.

Jeg smed dem alle sammen ud.

Danmarks mest surmulende madblogger. Se dér er en konkurrence, jeg godt kunne vinde her til aften.

Tags:, ,

En kommentar

  1. Linn siger:

    Hahaha… Sjov beskrivelse. Jeg har også haft problem med at finde gode pinder til minde cake pops, men til gengæld synes jeg den lange process med at lave dem er rigtigt rigtigt hyggeligt :)

Skriv kommentar

Kom indenfor! Jeg hedder Fie, og dette er Flo’s Diner. En blog om hverdagsopskrifter og madoplevelser, som er fri for fedt og frelste attituder. Mere

Gratis e-mag til dig

Søg ...

Flo's tweets

fiepipfiepip: Me and my gingerbread latte #starbucks #bilka #fields #megayay @ Starbucks Bilka Fields http://t.co/RiJx51TO
2 years ago from Instagram
fiepipfiepip: Smukke damer, der ved hvad de snakker om trendwise. Dem kan vi lide. Tag et kig. http://t.co/AzsPK1F4
2 years ago from web
fiepipfiepip: Ka' du lide pizza? Ja, også mig. Er nomineret i den her, og vil blive glad for en stemme: http://t.co/49ZfbXKx
2 years ago from web
fiepipfiepip: JAAAA allemand, kom og støt årets Geek Girl Meetup 2012 | booomerang.dk - crowdfunding på dansk http://t.co/ih7RJYe3
2 years ago from Tweet Button

Translate me

    Translate to:

Arkivet

Kagerullen

© 2015 Flo’s Diner / Fie Lundsgaard Olsen. All rights reserved. Powered by Wordpress.

Om hjemmesiden - Copyright & vilkår - Statistik & annoncering - Kontakt - Tak