Hold ud

23 nov 2011 af Flo, 17 Kommentarer »

En eller anden sagde, at man ikke kunne blogge, hvis man prøvede at lukke af for det, der virkelig optager en. Jeg tror, det er sandt, også selvom det bærer mig helt ud på kanten af det private, og selvom det intet har med mad at gøre. Men jeg kommer jo aldrig i gang, hvis jeg bare sidder og prøver at regne den ud. Så her kommer der sørme noget, jeg har skrevet.

Jeg glæder mig på andres vegne, når de får en lille knirkende, armfægtende, sødtduftende baby. Babyer er fantastiske. Rørende. Sjove.

Og trættende som ind i helvede, I know.

Men jeg føler mig snydt.

Snydt, når den nybagte mor summer rundt i sit eget søvnberøvede, lykkelige, vattæppeindpakkede univers og ammer, som om der var ingen i morgen. Når hun når det punkt, hvor de to skal vove sig i mødregruppe første gang. Når hun bekymrer sig om det skal være den ene eller anden sut, eller slet ikke, og hvor kedelig sendefladen er om formiddagen, og hvilke café, der nu vil lade hende kaste barmen op på bordet for at give sin baby mad.

Jeg husker intet af det der. Fik ikke særlig meget af det. Husker næsten ikke den første tid. Vi gik i alarmberedskab, da vores baby var en uge gammel, og knoklede for hendes fysiske og vores mentale overlevelse de næste i hvert fald 10 måneder. Vi klarede det. Vi er her alle tre endnu, alive and kicking.

Jeg kan se, at jeg er gået glip af en masse. En masse, som er godt, og en masse som man kan beklage sig over. Og som mødre omkring mig, gode, elskede veninder og bekendte, beklager sig over.

Sukkerforbrug, sovetider, sexliv, der går i stå.

Derfor skal jeg også tage mig sammen for ikke at blive såret, når jeg hører mødrene beklage sig over ting, der for mig virker som perifere småproblemer.  Eller velsignelser, som de ikke ser, men bare brokker sig over.  Ved du, hvor heldig du er, at du ammer?

Ved du, hvor heldig du er, at dit barn ikke er i livsfare hele tiden?

På den ene side må jeg huske mig selv på, at problemer altid er relative. At jeg ikke er berettiget til at dømme andre. At man intet ved, når man prøver det første gang. At der altid er nogen, der har det værre end mig.

Men jeg tager mig sammen for at ikke at rejse mig op i fuld kvindshøjde og råbe; så ti dog stille og nyd dit barn. Vis lidt taknemmelighed! Ydmyghed! Udholdenhed!

Og i øvrigt: Du er stærkere, end du tror. Du kan godt få dit barn til at æde de grøntsager, rykke den sovetid, whatever – hvis du virkelig skal. Du kan bare forestille dig, at barnet dør, hvis du lader være. Så kan du alt. Undskyld galgenhumoren.

På en anden side er jeg efterhånden begyndt at forstå, at ja, vores familie er særlig. Vi har særlige vilkår, og vi må gerne sige højt, at det har været hårdere for os end for gennemsnits-førstegangsforældre. Det gør os ikke til martyrer, der ikke kan forstå eller respektere det såkaldt normale længere. Det gør os bare til dem, vi er blevet.

Så nu siger jeg det højt. Jeg føler mig lidt snydt. Og nej, det betyder ikke, at jeg er skruk efter et barn mere, eller at jeg er bitter på dig, der har en dejlig ny baby.

Det betyder vist bare, at jeg stadig sørger.

17 Kommentarer

  1. Trine siger:

    ..

    ..

    *Sidder bare lige herovre i sofaen, og lytter og strikker og nikker og smiler til dig med al hvad jeg har at tilbyde af omsorg*

    Ikk!?

  2. emma siger:

    jeg gider ret godt læse din blog når du skriver om alt det der… jeg gad virkelig også godt læse den før. Den er god og du skriver fantastisk. Men det der om svære omstændigheder… det gider jeg især godt for det er nærværende og relevant ( for mig) og du skriver det så tårerne triller.
    så kram! Og hvor er jeg glad for du er tilbage bag skærmen.

    • Flo siger:

      Tusind tak. Nu må vi se, hvor det hele bærer hen, men det er fantastisk at vide, at der er nogen, der synes, det/bloggen/jeg er relevant.

  3. AB siger:

    Puha. Så er Flo back! Tak!

    Stærkt gået at bryde den bobbel, jeg ved har været svær for dig at bryde. Og pisseflot brudt! Jeg er glad for at se, at du smider det mere personlige på. Jeg skelner meget mellem privat og personligt. Privat er for dig alene. Personligt rammer noget almenmenneskeligt, som vi andre kan spejle os i. Dette indlæg er meget personligt for mig og jeg er meget meget enig i dine betragtninger. Også selv om jeg ikke har levet på kanten med en baby. Jeg kender til gengæld nogen meget tæt på, der røg ud over den kant du beskriver. Og mistede babyen. Jeg ser deres sorg. Og værdsætter min egen lykke endnu mere. Ikke mindst for deres skyld. Og prøver ihærdigt at dele vores overskud med dem nu.

    Det nye liv og alt hvad det indebærer er så dyrebart og fantastisk. Jeg er meget taknemmelig for hver en dag jeg får lov at opleve det. Og så er jeg kun lidt træt efter en nat med en baby der først faldt i søvn kl. 2.30. Kun lidt træt :-)

  4. Ida siger:

    Jeg ved præcis hvad du mener. På den ene side ved man, som du siger, at problemer er relative. Men der går ikke en dag uden at jeg hører nogen klage over noget som jeg ville give min højre arm for at “lide under”. Har du ammeproblemer? Hvor er det synd. Jeg bliver aldrig mor.

  5. Kathrine siger:

    Kære, kære Fie
    Jeg ved ikke om jeg skal sige tak eller Amen – for jeg bukker mig for dit indlæg – og sender et kram. For jeg kender så godt følelsen du beskriver – og samtidig får jeg perspektiv til mit eget moderskab. For Alfred dør ikke af autismen – og nogle gange skal jeg lige mindes om det, selvom jeg også står uden for det hele…
    Tak fordi du deler og jeg synes vi skulle få en kop kaffe en dag – sådan i virkeligheden.
    Kh Kathrine

  6. Årh, Fie! BAM! Du ramte mig lige i tårekanalen dér. Jeg synes du tackler det hele så sindssygt flot og stærkt. Det var meget rørende ord.
    KRAM

  7. Tine siger:

    Kære Fie

    Jeg ved ikke, om du ved, hvor meget jeg forstår dig – eller i hvert fald dit indlæg. Og hold kæft, hvor er det også tarveligt og strengt og latterligt. Noget er blevet taget fra dig – en oplevelse, en idé, en lethed, og det er klart, du er skuffet. Men du er også sjov og sej!

  8. Helleq siger:

    Jeg synes det er en floskel at sige at” man får ikke større byrder end dem man kan bære”….
    For hvorfor skal det går ud over de stærke familier og dermed svække dem?

    MEN omvendt så er din datter jo heldig at være landet lige i din favn, fordi du formår at ændre livsstil, lære andre om det og samtidigt nyde dit barn og familie. Det er stort!

    Og så må man håbe, at det næste barn I får, kan give dig den samme lykkefølelse, som du hører om fra andre steder, for det fortjener du/I.

    • Flo siger:

      Åh Helle, jeg har hørt den floskel så mange gange efterhånden, og nogle henviser endda til Gud, når de kommer med den. Det er ikke til at holde ud. Jeg tror ikke på skæbne, på Gud eller større mening. Jeg tror på kærlighed og en lille smule på karma. Min datter giver mig skam den største lykkefølelse, du kan tænke dig. Større end noget eller nogen. Hendes væren i verden har gjort mig klogere og ydmyg. Jeg går ikke og venter på, at et andet barn skal komme til verden for at opfylde et savn, jeg har. På ingen måde.

  9. Julia siger:

    Meget meget rørende indlæg. Tak. Kh j

Skriv kommentar

Kom indenfor! Jeg hedder Fie, og dette er Flo’s Diner. En blog om hverdagsopskrifter og madoplevelser, som er fri for fedt og frelste attituder. Mere

Gratis e-mag til dig

Søg ...

Flo's tweets

fiepipfiepip: Me and my gingerbread latte #starbucks #bilka #fields #megayay @ Starbucks Bilka Fields http://t.co/RiJx51TO
2 years ago from Instagram
fiepipfiepip: Smukke damer, der ved hvad de snakker om trendwise. Dem kan vi lide. Tag et kig. http://t.co/AzsPK1F4
2 years ago from web
fiepipfiepip: Ka' du lide pizza? Ja, også mig. Er nomineret i den her, og vil blive glad for en stemme: http://t.co/49ZfbXKx
2 years ago from web
fiepipfiepip: JAAAA allemand, kom og støt årets Geek Girl Meetup 2012 | booomerang.dk - crowdfunding på dansk http://t.co/ih7RJYe3
2 years ago from Tweet Button

Translate me

    Translate to:

Arkivet

Kagerullen

© 2014 Flo’s Diner / Fie Lundsgaard Olsen. All rights reserved. Powered by Wordpress.

Om hjemmesiden - Copyright & vilkår - Statistik & annoncering - Kontakt - Tak