Fuglen og den fattige

2 dec 2011 af Flo, 1 Kommentar »

En af konsekvenserne af det dér uforklarlige, der sker, når man bliver forælder – det, som man ikke vil kunne forklare, om man så opførte fjorten akter af svanens død for par uden børn – er, at det gør ondt, når børn har ondt.

Jeg reagerer på en helt anden måde nu, når jeg læser historier om vanrøgt, vold, misbrug og fattigdom. Det hele snører sig sammen, mit ansigt lægger sig i folder, det ikke burde kende til. Mit raseri og min sorg over, at der findes børn, som ikke har det godt, er næsten ikke til at rumme i kroppen. For tænk. Tænk hvis det var mit barn. Hvis vi ikke var her til at passe på hende?

Derfor bliver jeg også irrationelt hidsig (for en angiveligt objektivt indstillet journalisttype i hvert fald), når ham den glatnakkede kuglestøder nyder godt af et skingert fejltrin fra sin modstander. Så kan han surfe på en blå bølge af barnlig sejr over rød stue. For ja, for fanden ja, selvfølgelig er der fattigdom i Danmark. Ja, der er armod og nød og basale behov, der må vige for andre, fordi der ikke er råd. Og det går ud over børn. Det skal man hverken være rød eller blå eller gulerodsfarvet for at kunne se.

Det er de voksne, der skal have den økonomiske hjælp, og vi kan sikkert skændes længe om kontanthjælpssatsernes beskaffenhed og hvem der har det hårdt nok til at hænge det fine ord “fattig” om halsen. Men for mig vejer det alligevel tungest, at der er børn, som mangler. Og nej, jeg taler ikke om her i middelklassen/dagpengeland, hvor vi mangler en en større lejlighed. Jeg taler om dem, der ikke har vinterstøvler. Ikke kan invitere til børnefødselsdag. Ikke får et juletræ, for så er der ikke råd til mad.

Suk. Vi er trætte af krisen, af politisk fandango, optaget af vores egen jul, af vores egne børn. Jeg er også. Og det er vigtigt, at vi nyder det, vi har uden dårlig samvittighed. Faktisk er det essentielt, at vi nyder det, vælger det og gør det, som vi vil, i stedet for at købe dyre julegaver eller fancy mad, vi dybest set er ligeglade med. Det er vigtigt, at vi nyder, for så har vi også overskud nok til at se, hvordan det ville være, hvis vi ikke kunne. Jeg taler ikke om at bøje nakken i protestantisk ydmyghed og taknemmelighed, men om at se – rigtigt se – hvad vi har. Mærke, hvordan det ville være at undvære.

Og derpå hjælpe, hvor vi kan.

En kommentar

  1. Pére siger:

    Ja, det er sådan det er.

Skriv kommentar

Kom indenfor! Jeg hedder Fie, og dette er Flo’s Diner. En blog om hverdagsopskrifter og madoplevelser, som er fri for fedt og frelste attituder. Mere

Gratis e-mag til dig

Søg ...

Flo's tweets

fiepipfiepip: Me and my gingerbread latte #starbucks #bilka #fields #megayay @ Starbucks Bilka Fields http://t.co/RiJx51TO
2 years ago from Instagram
fiepipfiepip: Smukke damer, der ved hvad de snakker om trendwise. Dem kan vi lide. Tag et kig. http://t.co/AzsPK1F4
2 years ago from web
fiepipfiepip: Ka' du lide pizza? Ja, også mig. Er nomineret i den her, og vil blive glad for en stemme: http://t.co/49ZfbXKx
2 years ago from web
fiepipfiepip: JAAAA allemand, kom og støt årets Geek Girl Meetup 2012 | booomerang.dk - crowdfunding på dansk http://t.co/ih7RJYe3
2 years ago from Tweet Button

Translate me

    Translate to:

Arkivet

Kagerullen

© 2014 Flo’s Diner / Fie Lundsgaard Olsen. All rights reserved. Powered by Wordpress.

Om hjemmesiden - Copyright & vilkår - Statistik & annoncering - Kontakt - Tak