Voksen-dope

17 apr 2012 af Flo, 1 Kommentar »
Print Friendly

Jeg har ikke så meget som overvejet at blogge i al den tid, der er gået op til vores flytning i weekenden. Nu sidder jeg så og trawler igennem min reader, og ser hvad alle de andre, overskudshavende, frekvente og indholdsgenererende bloggere foretager sig. Bemærkelsesværdigt mange tager til Aarhus og kigger på den der regnbuebygning?

Nå men.

Nu. Nu sidder jeg i en lejet lejlighed midt i hovedstaden og venter på, at vores dejlighed ude i kanten af 2100 skal blive færdigrenoveret. Eller bare nogenlunde klar. Nøglen til Nørrebro er afleveret, og det var en kæmpe lettelse. Ja, jeg vil savne 3 mangoer for en 10’er, gøglernes improviserede søndagstrommefis i parken, Assistenskirkegårdens duft og blomster, Mødrehjælpens bedste butik, Brugsen-damerne og kongen af spotvarer, Netto på Blågårdsgade. Men så heller ikke mere. Ikke mere gå-i-byen-larm og festaber og våben og politi og dunk-dunk-dunk fra biler uden nummerplader og grafitti og cykelsmadring.

Fred, mine damer og herrer, er mit nye drug. Min voksen-dope.

Og som jeg sidder her og glor på en let bølgende københavnsk sø, et nyudsprungent kastanietræ, en kop nescafé og lidt ufarlig opvask, så kan jeg mærke freden sænke sig. Let og flimrende, og ikke så dybtstikkende, at den fjerner stressen over at være på mellemlanding i fremmede omgivelser, fordi ens hjem er en byggeplads og ens ting er til opbevaring – men den er der, den finder vej. Den er vej. Ligesom mig.

En kommentar

  1. Åh, alt det dejlige rolige der venter dig i dit nye hjem, jeg glæder mig så meget til at høre mere om livet i det!

    Inflation på regnbuefronten, jeg tror jeg har taget del i den.

    3 mangoer for en tier? Jeg flytter skisme da til Nørrebro!

Skriv kommentar

Kom indenfor! Jeg hedder Fie, og dette er Flo’s Diner. En blog om hverdagsopskrifter og madoplevelser, som er fri for fedt og frelste attituder. Mere

Gratis e-mag til dig

Translate me

    Translate to:

Arkivet

Kagerullen

© 2015 Flo’s Diner / Fie Lundsgaard Olsen. All rights reserved. Powered by Wordpress.

Om hjemmesiden - Copyright & vilkår - Statistik & annoncering - Kontakt - Tak