Men fordi, jeg fik muligheden for at bladre i onlineshoppen Zalando’s lækre udvalg af køkkenting, kunne jeg pludselig se, at der bestemt var visse mærker, der passede mig bedre end andre. Joseph Joseph laver nogle ret så pæne, funktionelle og sjove ting, for eksempel, og en lækker røreskål får man fra ZAK Designs, der bruger farver og tænker anvendelighed på en måde, der passer lige til mig. Og mit røde køkken.

Zalando hvaffornoget, tænker du måske. Det er en kæmpe onlineshop med sko, tøj og boligsager, og jeg sagde ja til at teste et indkøb hos dem i køkkenafdelingen. Her fik jeg en stor og rummelig bakke, ideel til at transportere livsnødvendigheder ned i sofaen, et enkelt og genialt køkkenur, en gigantisk lækker skål, der nu er min nye yndlings, og et smart målebæger til både oz og ml. Til rigtig gode priser, might I add. Jeg vender højst sandsynligt tilbage til Zalando. For nu sukker jeg nemlig efter den her Hoff kaffekandelampe…

Ja, det ligner snebolde! Woo-hoo!

Eftersom jeg åbenbart kun blogger om mad omkring højtiderne, så må det være på høje tid (…badumtji), at jeg får kastet noget jul herind. I dag har vi nemlig føjet en ny slags konfekt til opskriftkataloget. Den kommer fra en bog, som Lindhardt & Ringhof har sendt mig; LIV og glade dage – opskrifter og kreative ideer til børnefamilier, hedder den, og den er skrevet af Nicoline Olsen. Den er hermed anbefalet på det allervarmeste, der er indtil flere julerier i den, som jeg skal teste på familien i år.

Nå men, opskriften ser sådan her ud – og der blev 45 små kugler af massen.

Jeg vil med det samme sige, at 200 g flormelis er alt for lidt. Jeg brugte vel det dobbelte for at få massen til at hænge sammen og trille ordentligt. Det var dog også en stor æggehvide, der var i det bæger, og jeg gad ikke være alt for fedtet på fingrene. Men bortset fra det, tog det jo kun to minutter at måle af, blande og samle massen. Ingen børn blev utålmodige under tilblivelsen af denne konfekt, som der ville stå i rulleteksterne, hvis det var en Hollywoodproduktion.

Pynten skulle have været sukkerkugler, men de ligger i en af pakkekalenderens fremtidige pakker… så det blev på barnets foranledning til små sukkerhjerter, og på min til tyk kakaoglasur – for jeg synes bestemt, at de smager som pariserlinser, og kakao/chokoladesmag er en god ven af pebermynte.

Vi pyntede nogle af dem med en Lékué decopen fra KitchenOne.dk, og det var en knaldgod ide – men ikke, hvis vi skulle holde de gode tålmodighedstakter. Den er for voksne, og jeg glæder mig til at prøve den senere på måneden. Tænker, at den kan bruges til nytår på den her sag, for eksempel!

Og så lige Instagram-versionen. Bare fordi det er pænt, ing?

Der var engang røget et K i Nokias neonskilt ved søerne, så der stod NOIA – CONNECTING PEOPLE. Det grinede jeg en del af. Især fordi, det var engang i starten af nullerne, hvor hele verden var dybt paranoid og folk fandt sammen om fjendebilleder i et væk.

Men nu. Nu skriver vi altså 2012. Fremtiden er nu. Vi connecter om helt andre ting, positive, bæredygtige, fremadrettede ting. Og faktisk er det NOKIA, der lægger lokaler til, når der er Geek Girl Meetup 2012 den første weekend i november.

Geek Girl Meetup er en un-conference spækket med inspirerende talere, workshops, entreprenante digitale og forretningsmæssige ideer – og landets mest velinddækkede kvinder, når det kommer til mængden af gadgets i dametasken, konstante twitter-updates og ikke mindst solid viden.

Det er en broget flok, der har det til fælles, at de lever og ånder for – og gennem – det digitale. Programmører med teknisk brillans, højtstående forretningskvinder, strateger, iværksættere, webwizards, kreakvinder og kommunikatører. To name a few.

Men hvorfor er det nu vigtigt at samle dem? Hvad kan de bidrage med?

Jeg var med til arrangementet for to år siden, da jeg for alvor havde vind i blogsejlene og gerne ville bringe Flos’ Diner videre fra det, den var, til denne hersens madblog. Og måske mere.

Jeg, og min businessmentor – jow, for sådan en havde jeg hyret – havde store planer for Flo’s Diner, og jeg var med på Geek Girl Meetup for at mingle, lade mig inspirere og konsolidere det faktum, som min mentordame så, men som jeg måske ikke altid har brystet mig af; at jeg er nørdet. Og at jeg skal omfavne det. Dyrke det og videreudvikle det.

Jeg kom nu ikke til at leve af Flo’s Diner. Men i min barselssump fik jeg drejet hjernen 360 grader omkring det faktum, at mine specifikke evner inden for ordgøgleri, mine passioner for sociale medier, mad, medier, dimseri, genbrug – og selvfølgelig min professionelle erfaring som journalist – kvalificerer mig. Definerer mig. Det gav mig en supplerende identitet og vigtigst af alt: Et vildtvoksende og vanvittig fedt netværk.

Derfor er det vigtigt. Fordi det samler og giver eksponering til de hamrende talentfulde kvinder, som ofte er i undertal; det kan være som kæmpende selvstændigt erhvervsdrivende, ene høns i hanekampen i it-branchen, chefer, freelancere, opfindere, teknikere. Kvinder, der ved og kan noget særligt.

Der er ingen tvivl om, at jeg er en geek girl. Ikke i den forstand, at jeg jonglerer daglige digitale bolde med en teknisk titel på visitkortet og et skillset, kun få forstår – men sådan forstået, at jeg er en kvinde med unik viden, kreativitet og potentiale.

Jeg sender blogstafetten videre til et par af mine yndlingsnørder og en enkelt, som jeg enormt gerne vil møde en dag. Kommer I til meetup, damer?

Julie Arndrup

Trine Kok

Kathrine Felland Gunløgsson

Iben Christiane Bach

Tine Tholander

I forgårs hjemslæbte jeg ét stort og to små græskar, for nu skulle det være! Nu er det tiden, hvor alting dufter, madens farver matcher træernes blade, og vi er helt lyksalige over udvalget af rodfrugter. Det er bare om at nyde det, før det bliver januar, og det eneste, vi drømmer om, er en dusk salat…

Som sagt, så gjort. Jeg skar de to små hokkaidogræskar i såkaldt rustikke stykker, smed dem i en kæmpe gryde og hældte vand i, så det lige nøjagtigt dækkede. Og så koge koge koge i en halv times tid. Så bliver de hårde stykker på magisk vis til tyk, orange mos. Halvdelen blev fortyndet og blendet med chili og den slags, så det blev til græskarsuppe serveret med knase-stegte strimler røget skinke og brød.

Den anden halvdel blev også blendet, og røg i køleskabet som den var. Tyk og glad.

I dag tog jeg den ud og puttede 250 g af den i en kage. De resterende 750 g er i fryseren (jamen, der er virkelig meget mad i sådan nogle små hokkaidoer).

Den smager himmelsk, er godt spicy, stort set orange i farven – og jeg har bagt den i sådan en græskarmands-bageform, som du kan vinde, hvis du vil (klik, menneske, klik!)

Græskar-gulerodskage

• 3 æggehvider
• 250 g brun farin
• 2 dl minimælk
• 250 g fintrevne gulerødder
• 330 g hvedemel
• 2 tsk bagepulver
• 1/2 tsk salt
• 3 tsk brunkagekrydderi (el. en blanding stødt ingefær, kanel, kardemomme mv.)
• 250 g græskarpuré (blendet af kogt hokkaido, ikke tilsat noget!)

Pisk æggehvider, brun farin og mælk, og rør gulerødderne i blandingen. Bland de tørre ingredienser og mix det hele. Pisk til sidst græskarpureen i, og vær grundig, så det ikke klumper for meget. Hæld i en springform eller den navnkundige græskarmandsform, let smurt eller sprayet med det her. Bag ved 200 grader i ca. 45 minutter, afhængig af formens bredde (min er 27 bred). Vend kagen ud og lad den køle.

Nam!

Det er jo snart efterårsferie, snart halloween – og derfor står vi foran en masse indendørs hyggedage, krydret forhåbentlig med noget frisk luft og nogle røde kinder og den slags. I den anledning har fantastiske Kitchen4kids.dk været så rare igen at begave Dinerens gæster med en give away!

Du kan vinde en lækker græskar-halloween-bageform fra Wilton til en værdi af 129,-, så der kan komme sving i melet og gang i køkkenhyggen. Den indbyder til både græskarbrød- og kagebagning med forskellig slags dekoration, og når I ikke gider dét mere, kan den agere fad til slik, kastanjer, lys eller frugt. Formen måler 27 x 27 og er af aluminium.

Det eneste, du skal gøre, er at lægge en kommentar og fortælle om din bedste køkkenidé til Halloween. Leger I, at spaghettien er ulækre orme, laver du heksebryg, eller har I en helt speciel tradition? Fortæl fortæl! Så trækker jeg lod om en uge, så bageformen kan nå at komme frem i god tid til Halloween – men selvfølgelig inden ferien er ovre. Husk at skrive din mailadresse.

Så er der dem her. Som jeg købte i Candy Megastore, der er åbnet på Kultorvet. Hvis man nu går og længes efter amerikanerslik som Twizzlers, Baby Ruth bars, Pop Rocks, Marshmallow Fluff eller baconsukker (?!), så er det stedET at gå hen. Lifesavers er og bliver en yndlings.

Den sidste spotting er på ingen måde fedtfattig. Den er tværtimod et brag af snask, men navnet alene gør, at jeg ikke kan lade den ligge. Så selvom vi er fedtfri inden for husets fire vægge, ja så er det noget andet, når moder er i 7Eleven.

Følg med på Instagram, når jeg finder mere.

PS:

Og så har jeg et hængeparti. Ikke af den kropslige, kalorierelaterede slags (eller jo, men altså) – for Haribo var så flinke at sende mig tre poser af deres nyeste påfund, Stevi-lakrids. Du kan læse om det her. Det er sødet uden sukker, men med et nyt slags sødemiddel udvundet af stevia-planten. Jeg kan ikke abstrahere fra, at de næsten hedder Stevie, men de smager fortrinligt og meget af rigtig lakrids. Virkelig.

Pizzadej: Durummel, vand, salt, gær. Blande blande, hæve hæve, rulle rulle.

Fyld til hvid kartoffelpizza

• tynde rå kartoffelskiver, skåret på mandolinjern
• rå eller blancherede asparges
• salt, peber, oregano
• lige dele hytteost og skyr, blandet eller blendet sammen og smagt til med salt
• frisk timian eller rosmarin til hak og drys

Brug hytte-skyr blandingen som du ville med tomatsovs og dæk så pizzaen med kartofler, asparges og krydderier. Bag ved så meget varme, du kan vride ud af din ovn, i ca. 12 minutter, til du kan se, at kartoflerne bruner let i kanten. Spis og vær glad!

Og så var der ribs. Som er blevet spist med sukker på til adskillige måltider siden, mens mine barndomsmindesanser er gået bersærk. Det smager så godt. Ved siden af dem har vi en vanvittig is, som jeg fik inde i Strædet hos Raijisimo, med mango og lakrids og englesang, og nederst til venstre befinder sig en roulade, som jeg kastede sammen en af de dage, hvor det bare regnede og regnede. Marmeladen i højre hjørne, af friske, vidunderfulde mirabeller, har jeg ikke selv lavet. Det har landets måske skarpeste modeanmelder, som er min gamle kollega og en sød og kompetent madnørdeviden-udveksler. Hun fik valnøddesnaps-essens i bytte. Fab.

Så find mig der, mens jeg ikke blogger. Så meget.