Græskar-gulerodskage

11 okt 2012

I forgårs hjemslæbte jeg ét stort og to små græskar, for nu skulle det være! Nu er det tiden, hvor alting dufter, madens farver matcher træernes blade, og vi er helt lyksalige over udvalget af rodfrugter. Det er bare om at nyde det, før det bliver januar, og det eneste, vi drømmer om, er en dusk salat…

Som sagt, så gjort. Jeg skar de to små hokkaidogræskar i såkaldt rustikke stykker, smed dem i en kæmpe gryde og hældte vand i, så det lige nøjagtigt dækkede. Og så koge koge koge i en halv times tid. Så bliver de hårde stykker på magisk vis til tyk, orange mos. Halvdelen blev fortyndet og blendet med chili og den slags, så det blev til græskarsuppe serveret med knase-stegte strimler røget skinke og brød.

Den anden halvdel blev også blendet, og røg i køleskabet som den var. Tyk og glad.

I dag tog jeg den ud og puttede 250 g af den i en kage. De resterende 750 g er i fryseren (jamen, der er virkelig meget mad i sådan nogle små hokkaidoer).

Den smager himmelsk, er godt spicy, stort set orange i farven – og jeg har bagt den i sådan en græskarmands-bageform, som du kan vinde, hvis du vil (klik, menneske, klik!)

Græskar-gulerodskage

  • 3 æggehvider
  • 250 g brun farin
  • 2 dl minimælk
  • 250 g fintrevne gulerødder
  • 330 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 3 tsk brunkagekrydderi (el. en blanding stødt ingefær, kanel, kardemomme mv.)
  • 250 g græskarpuré (blendet af kogt hokkaido, ikke tilsat noget!)

Pisk æggehvider, brun farin og mælk, og rør gulerødderne i blandingen. Bland de tørre ingredienser og mix det hele. Pisk til sidst græskarpureen i, og vær grundig, så det ikke klumper for meget. Hæld i en springform eller den navnkundige græskarmandsform, let smurt eller sprayet med det her. Bag ved 200 grader i ca. 45 minutter, afhængig af formens bredde (min er 27 bred). Vend kagen ud og lad den køle.

Nam!

20121012-164322.jpg

Halloween give away: Så er der bagegaver!

8 okt 2012

Det er dejligt at bage med sine børn, det har jeg vist snakket om før. Både hist og pist og i verdens bedste gratis e-mag Blogish, som du forhåbentlig har læst?

Det er jo snart efterårsferie, snart halloween – og derfor står vi foran en masse indendørs hyggedage, krydret forhåbentlig med noget frisk luft og nogle røde kinder og den slags. I den anledning har fantastiske Kitchen4kids.dk været så rare igen at begave Dinerens gæster med en give away!

Du kan vinde en lækker græskar-halloween-bageform fra Wilton til en værdi af 129,-, så der kan komme sving i melet og gang i køkkenhyggen. Den indbyder til både græskarbrød- og kagebagning med forskellig slags dekoration, og når I ikke gider dét mere, kan den agere fad til slik, kastanjer, lys eller frugt. Formen måler 27 x 27 og er af aluminium.

Det eneste, du skal gøre, er at lægge en kommentar og fortælle om din bedste køkkenidé til Halloween. Leger I, at spaghettien er ulækre orme, laver du heksebryg, eller har I en helt speciel tradition? Fortæl fortæl! Så trækker jeg lod om en uge, så bageformen kan nå at komme frem i god tid til Halloween – men selvfølgelig inden ferien er ovre. Husk at skrive din mailadresse.

Kom indenfor! Jeg hedder Fie, og dette er Flo’s Diner. En blog om hverdagsopskrifter og madoplevelser, som er fri for fedt og frelste attituder. Mere

Gratis e-mag til dig

Søg ...

Flo's tweets

fiepipfiepip: Me and my gingerbread latte #starbucks #bilka #fields #megayay @ Starbucks Bilka Fields http://t.co/RiJx51TO
7 months ago from Instagram
fiepipfiepip: Smukke damer, der ved hvad de snakker om trendwise. Dem kan vi lide. Tag et kig. http://t.co/AzsPK1F4
7 months ago from web
fiepipfiepip: Ka' du lide pizza? Ja, også mig. Er nomineret i den her, og vil blive glad for en stemme: http://t.co/49ZfbXKx
7 months ago from web
fiepipfiepip: JAAAA allemand, kom og støt årets Geek Girl Meetup 2012 | booomerang.dk - crowdfunding på dansk http://t.co/ih7RJYe3
8 months ago from Tweet Button

Translate me

    Translate to:

Arkivet

Kagerullen

© 2013 Flo’s Diner / Fie Lundsgaard Olsen. All rights reserved. Powered by Wordpress.

Om hjemmesiden - Copyright & vilkår - Statistik & annoncering - Kontakt - Tak